5 Positive og Negative Ting Under Mit Udlandsophold i Oman

Under mit udlandsophold i 2014/2015 til Oman, nærmere specifikt byen Ibri, oplevede jeg og de øvrige studerende, der også var afsted, en masse ting. Der er ingen tvivl om, at der er stor forskel på Danmark og Oman, på mange forskellige parametre. Så der var flere ting der skulle læres og vænnes til. Det førte selvfølgelig til både positive og negative oplevelser og indtryk, dog stærkt overvægt af positive i min optik. De negative er mere skuffelser, hvor de fleste af dem sagtens kunne leves med eller løses. 

Har du ikke læst mit forrige blogindlæg om de 5 Ting Jeg Har Lært Under Mit Udlandsophold i Oman ville det være en god ide, at gøre det inden du læser videre her, da jeg beskriver udlandsopholdet, Ibri og Oman nærmere.  

 

Positive

Menneskerne

 

En af de største positiver, for mig og for mange andre, ved Oman, er menneskerne. De er meget åbne og tolerante overfor udlændinge, andre kulturer og religioner. Det kommer højst sandsynligt af, at de i mange år er blevet påvirket af mange forskellige kulturer gennem tiden. Bla. er de naboland til Indien, som de har haft stor indflydelse af, bla. i form af deres krydderier og madkultur samt de mange udstationerede personer der er bosiddende i landet. Dertil har den afrikanske ø Zanzibar, tidligere været en omansk koloni, og derfor har den zanzibaruiske kultur haft sit præg på menneskerne og landet generelt, bla. i form af påklædning (fx en hat kaldet “Kuma”) og arkitektur. Derudover har en del zanzibarianere, i koloniperioden, også flyttet til Oman, så det er ikke uvant at se sorte omanere. Derudover er de flinke, hjælpsomme og ekstremt gæstfrie. Jeg har oplevet flere gange at få et lift af en omaner, og sågar også politiet 😀. Jeg har også prøvet i flere omgange at blive inviteret på mad hos omanere, der har været komplet fremmede og er budt på nærmest et festmåltid, samt dadler og omansk kaffe, hvilket er meget typisk i omansk kultur. I ovenstående billede kan i se at vi er på et bjerg (i byen Salalah) og drikker sodavand, hvorefter vi dernæst spiste frokost sammen. Vi var ude og udforske Omans smukke natur og imponerende bjerge, og møder nogle unge omanere, der var igang med en picnic, som derefter inviterede os til at joine dem, hvilket vi selvfølgelig takkede ja til. Jeg kan også nævne et eksempel fra en lydbog, som jeg er igang med at lytte til. Det er en biografi og handler om briteren William Thesiger, der udforskede Oman, og var specifikt fascineret i ørkenen og beduiner, som han også levede hos. Han fortæller, at når beduinerne får gæster, så byder de dem altid på mad, også hvis det betød, at de ikke selv fik noget at spise. Gæster er altid først.                    

Jeg har forbedret mit arabisk

Før mit udlandsophold, havde jeg studeret arabisk på universitetet i to år, men var langt fra flydende og var mildt sagt ikke særlig god til det. Derfor var jeg naturligvis også meget nervøs inden jeg tog afsted, idet vi nu primært skulle snakke arabisk og ikke altid kunne være afhængige af engelsk. Men det gik lynhurtigt, takket være de fremragende lærere, undervisningen og til dels omgivelserne. Vi lærte selvfølgelig også udenfor undervisningen bla. i form af at læse arabisk overalt og tale med omanere, fx taxachauffører og bekendte. Men hvad der virkede bedst for mig var uden tvivl, at vi hver dag skulle fremlægge et tilfældigt emne overfor klassen. Det var til tider meget udfordrende og nervepirrende, specielt for en som mig, der ikke er særlig glad for at fremlægge. Men hold da op hvor var det effektivt. Det pressede os til både at læse, skrive, lytte, udvide ordforrådet og ikke mindst tale sproget, hver eneste dag. Jeg udviklede mit sprog utroligt meget under den periode og endte også med at få gode karakterer under testene i slutningen af udlandsopholdet. Jeg blev selvfølgelig ikke flydende i arabisk (det ville kræve mange flere års studeren), men for mit vedkommende var det ganske fint, hvor jeg uden problemer kunne kommunikere med arabere, samt tale om lidt mere komplekse emner som økonomi og kultur. Den store udfordring derefter var selvfølgelig at vedligeholde det, hvilket jeg ikke synes jeg har gjort godt nok. Jeg har glemt en hel del, specielt mht. grammatik og ordforråd. Men min seneste ferie til Oman har hjulpet en del og har givet mig tro på, at så længe jeg bliver ved med at aktivere det, så vil det komme tilbage til sit tidligere niveau eller forhåbentlig blive bedre.

   

Naturen

Oman er virkelig rig på smuk natur og man kan derfor altid opdage nye, spændende steder. Hvad end du er til de smukkeste sandstrande, frodige wadier (dale), episke bjerglandskaber eller ørken, så har Oman det hele. Der er ingen tvivl om, at en af de største tiltrækningskræfter ved Oman, for mange turister, er den smukke natur. Mange turister vælger at leje en bil og bare kører igennem hele landet og ser det ene flotte naturfænomen efter det andet. Og når mørket falder på, så camper de fx ved en strand og sover i et telt. Oman har stor diversitet i sin natur og består ikke kun af ørken, som er den typiske forudantagelse. Der er flotte og interessante bjergformationer af forskellig slags, der er frodige områder, specielt Salalah om sommeren, samt parker og oaser af flotte palmetræer. Der er også mulighed for at dykke, hvis man er til den slags. Der er flere faciliteter, forskellige steder i landet, hvor man kan dykke og snorkle, og se landets rige dyreliv under vand. Hvad der fascinerer mig, og nok også mange andre, ved den omanske natur, er at det mange steder ser fuldstændig uberørt ud. Det er råt, autentisk og mange steder uden turistfaciliteter, og heldigvis for det. I langt de fleste steder er de ikke overrendt med hoteller, huse og turistshops, som det er mange andre steder i verden.     

Seværdighederne

 

Foruden den smukke natur, er der også en masse spændende seværdigheder, der er drysset igennem hele landet. Jeg havde under udlandsopholdet, bla. med skolen, set en masse spændende kulturelle steder, herunder gamle, majestætiske slotte, smukke moskeer og markeder, der nærmest var taget ud af 1001 nats eventyr. Bla. har jeg set Bahla Fort, der er på UNESCO verdensarvlisten og er helt klart en af de mest imponerende seværdigheder i landet (se billede 1). Desuden fik jeg oplevet Nizwa Souq, der er et historisk marked i byen Nizwa, og Nizwa Fort (billeder af Nizwa kommer i nye blogindlæg snarest). Endvidere er der flere imponerende forte og slotte i landet, herunder Nakhal Fort og Al Hazm Castle. Når det kommer til moskeer i Oman, så sparer de bestemt ikke på noget, og har virkelig flotte og store moskeer med fantastisk arkitektur, der står frem med smukke indgraveringer og detaljer, samt marmor med overdådige mønstre.    

 

Vejret

Under mit udlandsophold i Ibri, var vejret fantastisk. Jeg er personligt helt vild med varmt og dejligt sommervejr, og hader vinter og kulde, så for mig var det et kæmpe plus. Det var varmt og skyfrit nærmest hver dag. Somrene havde intenst varme og vintrene var mildere og ganske behagelige, hvor det til tider var køligere om aftenen. Men vi slap fra det kedelige regnfulde og kølige danske vejr og byttede det til sommervejr året rundt. Så der var absolut ikke brug for tykke sweatere, store trøjer eller huer. Vi kunne nøjes med en tynd sommerjakke eller tynd trøje til de tidlige morgener eller nætter, hvor det blev lidt køligt. Men når jeg taler køligt, så er det naturligvis sammenlignet med omanske temperaturer, dvs. at temperaturen stadig var mellem 15-20. Fordelene ved at bo i specifikt Ibri, er, at der ikke er nær den samme luftfugtighed som fx Muscat, da byen er i landets indre. Det betød selvfølgelig at vi ikke svedte særlig meget på trods af de høje temperaturer. Men vejret var selvfølgelig ikke perfekt, hvilket jeg vil vende tilbage til under negativerne.   

Negative

Få omanere på gaden

I takt med, at det primære formål med udlandsopholdet var, at forbedre vores arabisk, så blev vi rimelig skuffede over at finde ud af, at langt de fleste mennesker på gaden, specielt om dagen, ikke var omanere og derfor ikke snakkede arabisk. Det var nemlig folk fra Sydasien, altså indere, bangladeshier, pakistanere osv. Så vores daglidagspraktik med de lokale var desværre ikke særlig succesfuld. Og det er netop dette, jeg ser som en af de største negativer ved vores udlandsophold. Det ville fremme vores sprog gevaldigt, hvis vi konstant snakkede arabisk med de lokale, men i stedet blev det primært til engelsk. Det eneste sted vi kunne konversere med lokale arabere var enten hos den ene libanesiske restaurant, i fitnesscentret eller med taxachaufførerne. Men desværre var det meget begrænset hvor meget vi kunne indgå i dialog disse steder, så det endte med, at vi desværre ikke snakkede særlig meget med de lokale. I hvert fald ikke nok til at vi, så at sige, kunne fordybe os selv i sproget og menneskerne.

    

Kun turistvisum

Jeg er ikke sikker på, om det har ændret sig, men da vi var på vores udlandsophold, kunne vi kun få et månedligt turistvisum. Dette skyldes, at vores institution, som vi studerede i, var en sprogskole. Hvis det var et universitet, havde vi ret til et længerevarende visum. Derfor skulle vi konstant tænke på, hvornår vores visum nu udløb og hvad vi så gør dernæst. Det var naturligvis et negativ for os, da vi nu skulle til at bøvle med det, i stedet for at bruge tiden på vores studie. Det førte selvfølgelig til, at vi hver måned skulle forlade landet og derefter få et nyt visum. Og det tætteste land var De Forenede Arabiske Emirater, hvor vi så mange af gangene kørte til den tætteste emirat, Al-Ain, og dernæst kørte tilbage igen. Set fra den lyse side, gav det os en undskyldning til at tage korte weekendture eller dagsture til fx Dubai og Al-Ain eller Muscat på hjemvejen. Men at skulle tage den samlede 4 timers tur frem og tilbage til grænsen, var dog ikke altid så tiltalende. 

   

Begrænset transport

Offentlig transport i Oman, især indenbys transport, er først lige blevet implementeret i de seneste par år, og det er primært Muscat, der lige knap har et par ruter i byens hovedvej og turistområde. Det betød selvfølgelig, at offentlig transport også var meget begrænset under udlandsopholdet. Der var busser, som kørte til forskellige større byer, fx Salalah, Muscat, Nizwa osv., men det var meget besværligt og dyrt at komme rundt i selve Ibri. Og det er virkelig trist, specielt for os, der studerede og derfor ikke havde bil. Der var kun en minibus, der kørte frem og tilbage på hovedvejen, som ses på billedet, og som oveni købet kørte i tide og utide, og derudover var der taxaer, der var virkelig dyre, i og med at de kun kørte udenbys, så man skulle nærmest presse dem med et højt beløb, til at køre et sted i selve byen. Om aftenen/natten var det endnu mere besværligt, for der var hverken bus eller taxaer at finde, så jeg har måtte gå lange distancer mange gange, lige netop på ovenstående hovedvej.

     

Ikke så meget at lave i byen (generelt og natteliv)

Ibri er en lille og traditionel by, og der var derfor ikke særlig meget at lave, specielt for seks danske studerende, der er vant til cafeer, parker, biografer, barer og andet underholdning over det hele. Det fik vi i den grad ikke i Ibri. Mht. almindelige aktiviteter var der selvfølgelig en souq (marked – som dog var langt fra vores lejlighed), restauranter og et mini center, der kun havde et par tøjbutikker. I forhold til natteliv var der nærmest ingenting. Der var en vandpibe “cafe”, der egentlig kun var et forvokset skur midt ude i ingenting og så var der et hotel, der havde en kedelig sal, hvor man kunne sidde og drikke alkohol. Så det var naturligvis ikke særlig tilfredsstillende for dem, der specielt var til det vilde natteliv. For mit vedkommende, var det ikke det største problem, da jeg også hjemme i Danmark har en rolig livsstil, hvor jeg ikke går ud så tit. Så det var nok for mig, at jeg havde min computer, en Playstation, fitness og “cafeen” (hvor jeg så en masse fodbold) under udlandsopholdet – foruden det gode selskab selvfølgelig, i form af mine “room mates” og øvrige studerende 🙂. Men for de fleste øvrige studerende var det rimelig skuffende og kedeligt. 

Forresten: Under min seneste ferie har jeg besøgt byen igen, og har set at byen er blevet en anelse mere udviklet, og ikke mindst, så har jeg fået af vide, at de har fået et nyt center, der tilmed har en biograf! Der kommer mere om mit gensyn med byen snarest.  

   

Vejret

Som jeg også nævnte i det forrige blogindlæg, så endte jeg med at savne dansk vejr helt vildt, efter mit udlandsophold. Dette skyldtes, at selvom vejret var varmt og dejligt, så blev det til sidst meget ensformigt og kedeligt. Ingen vind, ingen grå skyer og ingen regn. Når man ser skyfri himmel og sol hver dag, så vil man i sidste ende gerne have lidt variation, og det fik vi nærmest ikke – det regnede én gang. Men variationen var selvfølgelig ikke det største problem ved vejret. Det største problem var uden tvivl den ekstreme varme, især om sommeren. Det var uudholdeligt og nærmest stegende. Der var varmt indenfor, udenfor – selv vandet. Varmt, varmt, varmt. Så vi blege danskere kunne dårligt nok tåle at være ude i mere end 10 minutter 😅Det var virkelig ørkenvarme, der kunne føles på fuld tryk. Oveni købet, så er sommeren ikke bare 3 måneder som i Danmark – det varer nærmest i et halvt år. Vintrene er, som sagt, ganske behagelige og godt tilpas, men sommeren er helt vanvittig.

 

Jeg håber, at dette blogindlæg har givet jer lidt indsigt i, hvordan mit udlandsophold i Oman har været, og måske givet jer en idé til, hvordan det er at leve i en mindre by i golflandet Oman. Desuden håber jeg, at i kunne lide mine to blogindlæg om udlandsopholdet – det har været en fornøjelse, at huske tilbage på de gode tider og skrive om mine personlige oplevelser og tanker. I må meget gerne kommentere eller stille spørgsmål omkring mit udlandsophold, hvis i har lyst til det.