Som nogle af jer nok ved, så har jeg været på et udlandsophold i Oman, i forbindelse med mit studie. Mellem 2012-2016 tog jeg en bachelor i International Virksomhedskommunikation med arabisk på Syddansk Universitet. Under denne bachelor var det obligatorisk at komme på et udlandsophold til et arabisk land i 4. og 5. semester, dvs. ca. 9 måneder. Formålet med dette var selvfølgelig, at vi kunne styrke vores sprogkundskaber og at få et større indblik i arabisk kultur. De studerende blev sendt til flere forskellige arabiske lande, alt afhængigt af vores niveau. Nogle blev sendt til Marokko, mens andre blev sendt De Forenede Arabiske Emirater og Jordan. 6 studerende, mig inkluderet, blev sendt til den sydlige del af Golfen, nemlig sultanatet Oman. Her skulle vi tilbringe de næste 9 måneder med sprog-, kultur- og historieundervisning på en sprogskole i den mellemstore by, Ibri, der ligger i den nordvestlige del af landet. Dette var selvfølgelig noget af en oplevelse, der har lært mig en masse ting, hvilket jeg vil fortælle lidt om her.

At være mere selvstændig

Der er ingen tvivl om, at udlandsopholdet har gjort mig mere selvstændig. Inden jeg tog afsted på udlandsopholdet var jeg en ung knægt på 23 år, som levede hos sine forældre og måske var lidt for afhængig af sine forældre, specielt når det gjaldt huslige pligter 😅Jeg kom hjem, fysisk set et år ældre, men flere år ældre rent mentalt. Dette skyldes, at jeg konstant skulle sørge for mig selv, herunder lave/købe mad, købe råvarer, vaske tøj, gøre rent mm. Vi var dog 3 der boede sammen, så jeg var ikke helt alene, men disse ting gør sig selvfølgelig stadig gældende. Jeg stod derfor overfor mange ting, som jeg normalt ikke gjorde tidligere, hvilket jeg efter denne oplevelse har lært. Desuden har jeg fået så mange oplevelser, informationer og perspektiver i baggagen, på så kort tid, at jeg blev mere moden efter hjemkomsten. Det er ikke gået ubemærket hen hos specielt mine forældre, der har nævnt, at jeg havde ændret mig meget da jeg kom tilbage. Selvfølgelig kunne jeg også blive mere selvstændig ved at flytte hjemmefra til et hus i Danmark, men jeg føler, at et udlandsophold lige giver dét ekstra, da man står overfor samme udfordringer, men i et fremmedland.   

At man ikke skal skue hunden på hårene

Inden vi skulle rejse, skulle vi lave en top 3 liste over de lande vi helst ville sendes til, som så skulle sendes til universitetet. Og jeg må indrømme, at Oman ikke lå nummer 1 på den liste, da mine (og flere af mine medstuderendes) forudantagelser om landet var at det udelukkende var et tørt og kedeligt ørkenland, hvor der nok ikke var særlig meget at lave, specielt mhp. at vi blev sendt til Ibri, der før vores rejse blev beskrevet som en mindre og mere traditionel by, hvilket ville føre til at vi nemmere kunne absorbere det arabiske sprog. Flere af disse ting var passende, fandt vi ud af. Ja, en stor del af landet består faktisk af ørkenlandskab og ja, Ibri er en mindre by, der til tider godt kunne føles isoleret, men der er så meget mere i Oman end jeg antog. Landet er fyldt med frodige wadier (dale), episke forte, dramatiske klipper og bjerge, rigt dyreliv, flotte strande og ikke mindst den smukke hovedstad Muscat. Med hensyn til Ibri var der egentlig heller ikke særlig meget at komme efter ift. forudantagelser, da vi i vores fritid bare kunne køre korte distancer og så stod vi i skjulte og meget smukke wadier. Så for at konkludere: Der er  uden tvivl en masse at lave i Oman, specielt hvis du er til natur, spændende oplevelser og flotte udsigter.

Smuk natur i Salalah

Smukke Muscat

At kulturer og mennesker er forskellige, men stadig så ens

Dansk og Omansk kultur er to meget forskellige størrelser med mange forskelligheder, såsom sprog, religion, traditioner, mad, påklædning osv. Vi snakker dansk, de snakker arabisk. De har traditionelt omansk tøj på, vi har vestligt tøj på. De har større autoritet for ældre, lærere, chefer osv. Vi behandler alle lige, uanset hvem de er. De er mere kollektivt orienterede, hvorimod vi er mere individuelt orienterede. Omanere kan godt lide at tage tingene lidt langsomt og som det kommer, hvorimod alt skal være hurtigt, til tiden og planlagt i Danmark (sidenote: Den ene er naturligvis ikke mere rigtig end den anden, det er bare forskellige tilgange og præferencer. Desuden kan ovenstående godt virke lidt generaliserende, men det er udelukkende for at understrege de store kontraster og forskelligheder). Ja, nærmest ligeså snart jeg landede i Oman, tegnede der sig hurtigt et billede af de store kontraster mellem de to lande. På universitetet lærte vi meget om kulturer og kultursammenstød, og det var spændende selv at opleve og analysere lighedener og forskellene mellem kulturerne, både på hverdagsplan og generelt. Men på trods af de store forskelle, har jeg dog også i den grad oplevet og lært, at vi på mange punkter er ens. Personligt oplevede jeg ikke selv, at jeg ikke kunne være på bølgelængde med omanerne, trods kulturforskelle, tværtimod. De går også i fitness og træner, de bruger også deres smartphones aktivt, de elsker også at se film og tage i storcentre og hænge ud. De elsker også at spille fodbold og de camper også i naturen, ligesom mange danskere gør.    

At vænne sig til et land kræver en indsats og tager tid 

Ja, man kan da sagtens forestille sig, at det bestemt ikke er nemt at vænne sig til et nyt land, som nu er ens hjem, men man skal ikke undervurdere hvor krævende det kan være, både mht. tid, men også den indsats der skal til, for at tilpasse og vende sig til sine nye omgivelser, specielt når det er et land som Oman, der er meget forskelligt fra Danmark. Ting der forekommer simple og basale i hjemlandet, bliver pludselig en udfordring, som man står overfor. For eksempel noget så simpelt som indkøb kan vise sig at tage en hel del længere tid end derhjemme og til tider være unødvendigt krævende – Hvordan mon deres mælkeprodukter er? Hvilke slags kød sælger de? Hvilke grøntsager og frugter er i sæson? Der er kun en løsning – “trial and error”. En anden ting der har været lidt svært at vænne sig til i Oman er weekenderne. Oman er et muslimsk land og derfor er deres weekender om fredagen og lørdagen, da fredag er en helligdag i Islam. Men det er godt nok underligt at man skal i skole på en søndag, så det var noget som godt kunne forvirre lidt under udlandsopholdet :). Den tredje, og uden tvivl den største udfordring mht. tilvænning, er vejret. Som nævnt boede vi i Ibri, der befinder sig midt i landet, så vi havde heldigvis ikke høj luftfugtighed ligesom ved kysterne, men til gengæld var der dårlig nok vind, og samtidig er byen omringet af bjerge, hvilket fører til, at man nærmest bliver bagt i en ovn. Og det bliver virkelig EKSTREMT varmt om sommeren, så det er uudholdeligt. Faktisk så varmt, at jeg en dag målte hele 46 grader! .Så man skal vænne sig til den ekstreme varme og samtidig konstant at skulle bruge aircondition (og selvfølgelig til butikker/centre, hvor de køler AC’en ned til frostgrader 😀). Misforstå mig ikke, jeg elsker sommer og dejligt varmt vejr, men sommeren i Oman er liiige i overkanten. Den fjerde ting er, at vi skulle vænne os til at gå lidt mere tildækkede end vi er vandt til i Danmark, dvs. at vi ikke kunne gå i shorts, da det ifølge Islam, ikke er velset. For mit vedkommende tog det lidt tid før jeg kunne vænne mig til at gå med bukser i over 30 grader, det må jeg indrømme 😅heldigvis slipper man dog for at blive solskoldet på benene.           

Ligegyldigt hvor fedt landet er, savner man Danmark

Park i Roskilde

Flere af jer har måske oplevet på en længere ferie at savne Danmark og danske ting, men det er på et helt andet niveau når det er i 9 måneder…Jeg elskede mit udlandsophold i Oman og nød virkelig at være der. Men ligegyldigt hvor spændende eller fedt du synes landet er, så vil du med stor sandsynlighed savne Danmark. For mit vedkommende var det bla. rugbrød, dansk slik og kebab (ja, I know, ikke særlig dansk, men det er stadig en helt unik måde det laves på i Danmark). Men det jeg savnede mest ved Danmark var, tro det eller ej, det danske vejr og natur. Nu har jeg igennem dette blogindlæg rost den omanske natur til skyerne, men dansk natur er virkelig også specielt, især fordi vi jo for det meste har forholdt os i Ibri, der er tør og ikke just har store frodige parker over det hele. Jeg glemmer aldrig den dag jeg landede i lufthavnen og med det samme kunne lugte jord og natur, der havde været så fjernt for mig under udlandsopholdet. Det var super overvældende. Mht. vejret, så er det et godt eksempel på, at man sagtens kan få for meget af det gode – der var nemlig skyfrit stort set alle dage i de 9 måneder. Jeg husker kun at det regnede én gang. Så når vejret er så ensformigt, kan man sågar også blive træt af skyfri himmel og bare vil have lidt regn eller nogle skyer en gang imellem.

Jeg håber, at dette blogindlæg har været inspirerende, informativt og/eller lærerigt, og jeg håber, at det har givet et tilfredsstillende indblik i, hvad man potentielt kan få ud af et udlandsophold.